Minister vil give statsejede banker til folket

Den engelske vicepremierminister Nick Clegg foreslår, at de statsejede aktier i Royal Bank of Scotland og Lloyds skal gives til befolkningen.
AF MATHIAS BENCKE FREMMEN

Med manøvren vil Nick Clegg, der er leder af Liberaldemokraterne, skabe 46 millioner aktionærer og på den måde gøre de to britiske banker til folkeejede. Det foreslår han i et brev til finansmister George Osbourne ifølge The Guardian.

”Psykologisk er det umådelig vigtigt, at det britiske folk føler, at de ikke bliver overset eller ignoreret. Deres penge er blevet brugt i størrelsesordenen af milliarder og milliarder og milliarder til at holde det britiske banksystem i live, og de har absolut ingen indflydelse på, hvad der sker, når normaliteten er restoreret, siger Nick Clegg ifølge The Guardian.

Medbestemmelse

Men aktieuddelingen vil Nick Clegg altså give de britiske folk en smule medbestemmelse over de banker, de har finansieret over skattebilletten. De Konservative vil i stedet bruge denationalisering af bankerne til at reducere statsunderskuddet, give skattelettelser eller øge det offentlige forbrug.

England har én gang tidligere omdelt aktier til befolkningen, ifølge The Guardian. Det var under Thatcher-regeringen, hvor aktierne dog næsten alle sammen var opkøbt af pensionskasser inden for to år.

Finansminister George Osbourne satte i sidste uge gang i salget af den anden nationaliserede bank Nothern Rock.

Northern Rock på vej mod salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også