Banco Santanders obligationssalg endte i fiasko

Investorerne rynkede på næsen over udbuddet af obligationer fra den spanske bank Banco Santander, og kun lidt over halvdelen af obligationssalget på 1 mia. euro blev købt i markedet.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Wall Street Journal fredag.

Obligationerne fra Banco Santander gav en forholdsvis høj rente på 1,95 pct. og havde fået den bedste rating på AAA fra Moody's. Det var dog ikke nok til at lokke investorerne til fadet, og det førte til at kun lidt over halvdelen af obligationerne blev solgt i markedet.

De resterende obligationer blev aftaget af bankerne, der garanterende obligationssalget. Ifølge Wall Street Journal betegnede de banker der stillede garanti, heriblandt Commerzbank og HSBC, obligationssalget som en katastrofe.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også