Der bliver talt om mange og hårde, nye krav til bankerne på den anden side af Øresund disse dage. Sveriges finansminister Anders Borg har tidligere krævet yderligere stramninger af lovgivningen på bankområdet og nu bakkes han op af direktør Stefan Ingves fra den svenske nationalbank.

”Der findes forhold i den svenske bankindustri, som medfører, at risici som ikke bliver dækket fuldt ud af Basel III-lovgivningen. Derfor bør de svenske banker pålægges strammere kapitaltegningsregler end dem der bliver foreskrevet gennem Basel III,” siger Stefan Ingves ifølge den svenske erhvervsavis Dagens Industri.

Da finansminister Anders Borg ved en tidligere lejlighed efterlyste øget regulering fik det straks branchen til at reagere.

Mest markant var udmeldingen fra Nordea’s Björn Wahlroos der proklamerede at Nordea kunne være på vej til at flytte hovedkontoret til Finland, hvis en øget regulering blev gennemført.

Fire faktorer

Men Dagens Industri peger på, at der er fire tungvejende grunde til, at magthaverne i Sverige kigger på bankerne med sten i øjnene.

- Dominoeffekten: De svenske banker er stærkt eksponeret over for hinanden, og sektoren kan derfor dårligt tåle krak.

- Valutarisici: De svenske banker har hentet en stor del af deres finansiering i udenlandske valuta. Det gør dem følsomme over for udenlandske udsving.

- 'Too-big-to-fail': En stor del af det svenske finansmarked er koncentreret i banker, der er for store og dermed systemisk vigtige, til at gå ned.

- Den islandske faktor: De svenske banker er så store i forhold til den svenske samfundsøkonomi, at konsekvenserne af en krise i sektoren kan blive uoverskuelige for samfundet. Samtidig kan man se en gentagelse af den islandsek Icesave-affære, hvor omkostningerne ved et krak kan føre til internationale retsopgør.

Wahlroos banker Borg på plads

Stærke svenskere klar på Amagermodel

Bonus og hårde regler plager svenske banker