Moody's overvejer nye Banknordik-tæsk

Kort efter købet af Amagerbanken - og et efterfølgende huk fra kreditinstituttet Moody's - har vurderingsfolkene igen kig på Banknordik
AF RITZAU FINANS

Det internationale kreditvurderingsinstitut Moody's Investors Service har sat Amagerbankens nye ejer, færøske Banknordik, under observation med henblik på en eventuel sænkning af bankens kreditvurdering.

Beslutningen kommer, bare to uger efter Moody's sænkede Banknordiks langsigtede kreditvurdering til "Baa2". Både Banknordiks langsigtede kreditvurdering og den kortsigtede "Prime -2" er sat under observation.

"Revurderingen med henblik på en mulig nedjustering er udløst af bankens overtagelse af filialer fra Amagerbanken fra Finansiel Stabilitet," begrunder Moody's blandt andet.

Kreditvurderingsinstituttet vil nu undersøge, hvilken indflydelse overtagelsen af Amagerbanken får for kvaliteten af Banknordiks aktiver.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også