Branson udvider bankforretningen

Det ventes, at Virgin-frontmanden, Richard Branson, er klar til at byde på både Northern Rock og 600 filialer af Lloyds, som ventes at blive sat til salg i næste måned.

Richard Branson har med sit Virgin-brand involveret sig i adskillige aktiviteter i forretningsverdenen. Med Virgin Money har Branson været involveret i både bank-, forsikrings- og pensionsdrift i flere år, men nu ser det ud til, at der skal sættes ekstra fut i bankdriften.

Således skriver The Guardian, at Virgin Money ventes at byde på Northern Rock samt 600 Lloyds-filialer, som formentlig sættes til salg inden for den næste måneds tid. Virgin Money er i gang med at forberede buddene, og i den forbindelse har CEO Jayne-Anne Gadhia fra Virgin Money udarbejdet materiale, som skal få investorer til at stille tre milliarder engelske pund til rådighed for Virgin Moneys indkøbsaktiviteter.

Virgin Money forsøgte allerede i 2008 at købe Northern Rock, og nu gøres forsøget igen – denne gang er sælgeren bare staten, der overtog banken for tre år siden.

Foreløbigt er Virgin Money altså særdeles involveret i både et køb af Northern Rock og et køb a filialerne fra Lloyds. Således mødtes Branson med Lloyds topchef António-Horta Osório i løbet af ugen for at diskutere en mulig aftale.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også