Finansrådet advarer mod, at bankerne vil sende de ekstra skatter og afgifter videre til forbrugerne, og dermed vil S og SF´s øgede beskatning af den finansielle sektor i sidste ende havne hos den almindelige lønmodtager som en slags ”usynlig” skat.

I dagens udgave af Børsen bliver Villy Søvndal bedt om at forholde sig til argumentet, men SF-formanden forholder sig ikke til spørgsmålet. Det vil skatteordfører hos Socialdemokraterne, Nick Hækkerup, godt.

”Når bankerne siger, som de siger, så er det et udtryk for, at de godt ved, at de er på den og skylder, men at de godt vil prøve at skubbe regningen hen et sted, hvor der så er nogle, der skal synes, at der er synd for nogen," siger Nick Hækkerup.

Pseudo-forklaring

"Men sandheden er, at den plan, vi er kommet med, den indeholder ikke noget, der skulle betinge, at regningen lander ved forbrugerne. Omvendt ser jeg det sådan, at vores forslag jo kunne skærpe konkurrencen bankerne imellem, som vil være til glæde for forbrugerne i form af bedre priser. Og bankerne har jo altså også den mulighed, at de kan acceptere nogle lidt mindre overskud eller betale mindre udbytte til aktionærerne," siger Nick Hækkerup, der ikke mener, at der er noget belæg for at for at sige, at regningen for oppositionens initiativer ryger videre til den almindelige dansker.

"Og den holder jo heller ikke ud fra almindelig økonomisk teori, så det er en pseudo-forklaring, som skyldes, at de ikke vil bidrage, selvom samfundet holdt hånden under dem, da finanskrisen rasede,” siger Nick Hækkerup.

Nu skal der ryddes op

Hvad mener du med, at bankerne skylder?

”Vi er jo i en situation, hvor vi står efter en finanskrise, som bankerne jo har været bidragsydere til at skabe. Og nu skal der ryddes op, og så tror de, at man bare kan parkere krisen hos lønmodtagerne ved at bede dem om løntilbageholdenhed og ved at afskaffe efterlønnen. Hvis de vil have tilbageholdenhed på lønområdet, så kunne bankdirektørerne starte med at holde igen, men det er ikke sket og vel ikke en tanke, som ligger lige for i bankerne”.

Du siger, at det er en pseudoforklaring, som Finansrådet kommer med. Men er det ikke meget logisk, at hvis en ledelse i en bank ønsker at fastholde indtjeningen, eller allerhelst øge den, og man så rammes af ekstra skatter eller andre omkostninger, så er man nødsaget til at hæve priserne – og så ender priserne jo i sidste ende ved forbrugerne?

”Der er masser af andre veje at gå. Man kunne sænke omkostningerne, eller man kunne holde igen med lønningerne i topledelsen. Bankerne kunne også udtænke nye forretningsområder eller nye produkter, så man står man i en bedre situation. Så vil indtjeningen sige, og så er der slet ingen grund til at sende regningen videre til forbrugerne”.

De eneste i verden

De fleste finansdirektører vil nok mene, at de driver deres virksomheder forholdsvis effektivt, så det er vel urealistisk at tro, at man kan hente den øgede skattebyrde ind ved at skære i omkostningsbasen?

”Hvis bankerne i deres selvopfattelse mener, at de ikke kan effektivisere yderligere, så er de i dag den eneste sektor i verden med det synspunkt, at de ikke kan drives mere effektivt”.

Du siger også, at de kan acceptere mindre overskud eller undlade at betale udbytte til aktionærerne. Men alle virksomheder skal vel altid tilstræbe at tjene flere penge, så deres ejere får det bedst mulige udbytte eller betale eventuel overskydende likviditet retur til ejerne?

”Nej, jeg køber ikke præmissen om, at aktionærerne siger, at de skal have det samme høje udbytte og overskud hele tiden”.

Men aktionærerne er jo i langt de fleste tilfælde institutionelle investorer, som bl.a. er pensionskasser, hvor Hr. og Fru. Danmark har deres penge. Så hvis overskuddene falder, så er der færre penge til den almindelig dansker, når han eller hun skal på pension?

”Ja, nogle gange er det pensionskasser, der er aktionærer, men det er også alle mulige andre. Eksempelvis folk der bare ejer aktier”.

Mekanisk værktøj

Uanset hvor meget pensionskasserne fylder ejermæssigt, så vil accepten af faldende indtjening ramme den almindelige danske lønmodtager, der får en mindre pensionsopsparing i sidste ende?

”Nej, det er marginalt, hvordan det vil ramme almindelige mennesker”

Det vil da ramme hårdt, hvis danske virksomheder ikke tjener særlig mange penge, så vil det da prompte ramme danskernes pensionsopsparinger?

”Det kommer jo helt an på, hvor dygtige finansvirksomhederne er til at drive deres virksomheder. Måske vil de stramme sig an og give nogle mere sikre udlån, de vil måske blive presset til at finde nye forretningsområder. Det der med, at bankerne ingenting kan gøre, og at de er et mekanisk værktøj, der kun kan sende regningen videre til forbrugerne, det må jo være tydeligt for enhver, at det ikke passer”.

Du siger også, at Jeres øgede skatter og afgifter, som vil ramme sektoren, vil skærpe konkurrencen, hvordan det?

”På den måde at hvis de nu på trods af beskatningen vil fastholde deres overskudsgrad, så må de jo gå i flæsket på andre banker, og det vil så skærpe konkurrencen mellem bankerne, hvilket vil give forbrugerne lavere priser”.

Du siger, at bankerne måske kunne finde nogle nye forretningsområder. Nogle af dine partifæller har ellers været ude at sige, at de vil forbyde de såkaldte finansielle supermarkeder og at bankerne skal vende tilbage til at fokusere på klassisk udlånsvirksomhed?

”Jeg mener ikke, at bankerne skal sprede sig over en masse, nye risikable ting. Men de kunne måske finde nye segmenter at låne penge ud til. Nogle kunder med en bedre kreditværdighed,” siger Nick Hækkerup til FinansWatch.

Søvndal: Bankerne har jo kolossale overskud - især Nordea