Moody's: Tryg vil blive ved med at distancere nordiske konkurrenter

Ratingkæmpen Moody's vurderer, at Tryg og en anden nordisk skadesforsikringsvirksomhed kan have mere i vente efter en allerede positiv periode.
Trygs adm. direktør, Morten Hübbe | Foto: /ritzau/Jens Henrik Daugaard
Trygs adm. direktør, Morten Hübbe | Foto: /ritzau/Jens Henrik Daugaard
AF RITZAU FINANS

Tryg vil sammen med en anden forsikringsvirksomhed i Norden fortsætte med at distancere sine europæiske konkurrenter, idet de to selskaber nyder godt af en førende markedsposition og stærke finansielle profiler.

Det skriver Moody's i en analyse, som er udgivet torsdag. Heri bliver Tryg og den nordiske skadesforsikringsvirksomhed If P&C Insurance udpeget som selskaber, der kan have mere i vente efter en allerede positiv periode.

"If P&C og Tryg har konstant distanceret deres nordiske og europæiske konkurrenter inden for skadesforsikring de seneste år, og det er både i forhold til afkastet af den investerede kapital (ROIC) og tegningsgarantiperspektiverne."

"Vi forventer, at dette vil fortsætte - understøttet af selskabernes fokus på det profitable nordiske skadesforsikringsmarked, såvel som deres disciplinerede tegningsgarantier og stærke omkostningskontrol, siger Dominic Simpson," der er direktør hos Moody's, i en pressemeddelelse.

I analysen nævner Moody's, at både Tryg og If P&C sidder på ledende markedspositioner i deres primære geografiske markeder og har relativt lave risici forbundet med deres forretningsprofiler, som ifølge kreditvurderingsbureauet er orienteret imod mere kortsigtede/ikke-industrielle forsikringslinjer.

Ensartede udfordringer

For nuværende sidder If P&C på omkring 16 pct. af markedet i Norden, hvilket bringer koncernen op i top tre i de tre nordiske lande. Lidt lavere finder man tryg, som har en markedsandel på 9 pct., skriver Moody's.

På trods af de to selskabers stærke positioner er de også konfronteret med ensartede udfordringer, som godt kan fortsætte, lyder vurderingen. Begge forsikringsselskaber er nemlig koncentreret i den nordiske region, hvilket betyder, at de halter efter på den bredere branchestyrke og brandrækkevidde, som nogle andre europæiske skadesforsikringsselskaber har.

Oveni er begge selskaber bundet op på store udbytteforpligtelser. Dette er særligt tilfældet for Tryg, hvis forretning er påvirket af aktietilbagekøb og ekstraordinære udbyttebetalinger. Det giver samlet set det danske forsikringsselskab en gennemsnitlig "pay-out ratio" (udbetalt udbytte i pct. af nettoresultatet) på 116 pct. for perioden 2012-2016.

Alka-køb er kronen på værket for Hübbe 

Tryg: Alka-køb medfører hverken fyringsrunder eller forhøjede priser 

Tryg: Alka vil fortsætte med eget navn, produkter og priser

Analytiker: Alka-pris afspejler hård kamp i budfasen 

Tryg køber Alka for 8,2 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også