Tænk på en kliché om at være temmelig forsigtig. Ja? Næsten ligegyldigt hvad du kom frem til, kan du være ret sikker på, at en dansk bankdirektør har brugt den inden for de sidste to-tre måneder.

En række mindre og mellemstore danske pengeinstitutter har nemlig inden for den periode betalt lånte penge tilbage; penge, der var garanteret af staten, og som bankerne i sidste ende slet ikke havde brug for.

Blandt listen over pengeinstitutter finder man blandt andet Sparekasserne Himmerland og Kronjylland, færøske BankNordik og Kreditbanken.

Senere på året regner flere andre banker med at følge trop.

Det kostede

Det var den brede forventning om et tungt pres på likviditeten,når Bankpakke I udløb, der i stor stil fik bankerne til - via obligationer sikret med den såkaldte individuelle statsgaranti - at låne lidt ekstra og holde dem som sikkerhed.

Snusfornuftigheden var velbegrundet - men ikke gratis. Sådan lyder bedømmelsen fra Lars Holm, analytiker i Danske Markets.

”Vi har lagt mærke til, at der er en del banker, der har tilbagekøbt obligationerne. Det koster selvfølgeligt også noget at have den likviditet, og der er ikke nogen tvivl om, at der er mange, der kun har taget en del af lånet for at sikre sig op til 1. oktober. Så det giver god mening at indfri det nu – det er jo dyrt at have ekstra meget likviditet, også for banker. Og så er det samtidig også et godt signal at sende til markedet," siger han til FinansWatch.

"Vi er meget forsigtige"

”Vi har en meget god likviditet blandt andet på grund af vores indlånsoverskud og stærke egenkapital. Derfor har vi simpelthen ikke behov for disse obligationer," sagde adm. direktør Klaus Skjødt fra Sparekassen Kronjylland, da banken sidste måned indfriede 1 mia. kr. ud af 1,5 mia. kr. stort lån.

”Det er et udtryk for, at vi er meget forsigtige, når vi vælger at beholde de sidste obligationer. Lige her og nu kunne vi sagtens undvære dem, men de er gode at have som et ekstra sikkerhedsnet,” fortsatte Skjødt.

"I lighed med de fleste andre banker ønskede vi at sikre bankens likviditet under den finansielle krise. Vi har rigelig likviditet og en sund sammensætning af vores balance, og udsigterne er betryggende. På den baggrund har vi mulighed for at betale vores lån tilbage før tiden og dermed spare renter og garantiprovision," har Janus Petersen, koncernchef i BankNordik, forklaret over for FinansWatch.

Banken betalte i de sidste dage af januar 900 mio. kr. ud af et samlet lån på 1,8 mia. kr. tilbage.

Ingen ret til vrede

For Lars Holm står det da også klart, at flere af banker ikke for alvor havde brug for pengene. Men med usikkerheden op til oktober mener han ikke, at man fortænke direktørerne for at betale for lidt forsikring.

”Det var ret tydeligt, at det kun var ekstra sikkerhed nogle steder. Nordjyske Bank til eksempel udstedte jo faktisk obligationer og beholdt dem så selv, så de hele tiden havde mulighed for at sælge dem. Og kigger man generelt på likviditetsnøgletallene i de banker, der indfrier, så har de også ligget ret godt.”

Holm mener ikke, at man som aktionær i en af efterårets overpolstrede banker har ret til at være vred over de ekstra penge, der er blevet brugt for at sikre en stor overdækning.

”Det er et ledelsesansvar at sikre, at man har likviditet nok. Og i betragtning af hvad der blev skrevet og sagt op til 1. oktober sidste år, så var det nok kun klogt at tænke på, at der var tilstrækkeligt likviditet. Så det, synes jeg ikke, at aktionærerne kan klandre direktørerne for," siger analytikeren.