Regnskab: Himmerland taber i første kvartal

Sparekassen Himmerland gik fra i solidt overskud i første kvartal af 2010 til et hug på 9,3 mio. kr. i de første tre måneder af 2011.
AF RITZAU FINANS

Sparekassen Himmerland opnåede i første kvartal af 2011 et nettounderskud på 9,3 mio. kr. mod et overskud på 21,0 mio. kr. i samme periode året før.

Det svækkede resultat skyldes flere forhold, herunder et fald i netto rente- og gebyrindtægter til 108,5 mio. kr. fra 119,6 mio. kr. i første kvartal 2010. Endvidere belastede kursreguleringer kvartalet negativt med 20,0 mio. kr. sammenlignet med et positivt bidrag herfra på 35,6 mio. kr. året før.

Omvendt kan banken dog glæde sig over et fald i nedskrivninger på udlån til 27,2 mio. kr. fra 53,1 mio. kr. i første kvartal 2010.

Sparekassen fastholder forventningerne til hele året om en indtjening fra den primære drift, det vil sige indtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer, resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat, på 140-190 mio. kr.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også