FinansWatch

Danmark fastfryser 1,8 mio. fra Gaddafi

Danmark har lagt beslag på 1,8 millioner kroner, som tilhører Muammar Gaddafi eller folk i hans nærmeste kreds.

Det oplyser Erhvervs- og Byggestyrelsen, der står for at beslaglægge pengene, til politiken.dk.

"Styrelsen er blevet notificeret om, at der samlet er indefrosset cirka 1,8 milioner kroner i Danmark som følge af sanktionerne mod Libyen," skriver kontorchef Stig Uffe Pedersen i en e-mail.

En af Gaddafis sønner, Motassim Bilal Gaddafi, har tidligere læst på Handelshøjskolen i København, men Stig Uffe Pedersen kan ikke oplyse, om pengene stammer fra sønnens studietid.

To huse

Danmark har beslaglagt værdierne, efter at EU besluttede at indføre sanktioner mod Gaddafi og personer, der står ham nær.

Den libyske stat er indehaver af to adresser i Danmark, men husene skal ikke beslagslægges, fordi sanktionerne ikke er møntet på værdier, der ejes af den libyske stat, siger protokolchef Jette Nordam til politiken.dk.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs