Nobelprisvindende bankmand fyret

Vinderen af Nobels fredspris 2006 - mikrofinans-bankmanden Muhammad Yunus - er blevet fyret fra hans livsværk, Grameen Bank

Den bangladeshiske nobelprisvinder og bankmand Muhammad Yunus er blevet sat fra bestillingen i den mikrofinans-bank - Grameen - hvis revolutionerende arbejde med mikrofinans sikrede ham nobelprisen. Det skriver BBC.

Ifølge BBC's korrespondenter er det er længevarende strid med Bangladeshs regering - der ejer 25 pct. af Grameen Bank - der nu har ført til Yunus fyring. I kølvandet på Yunus nobelpris forsøgte han i 2007 at starte sit eget politiske parti.

Yunus oplyser ifølge BBC at han har tænkt sig at kæmpe imod fyringen.

Overlevede mandagsoprør

Så sent som mandag overlevede Yunus ellers et mistillidsvotum i bankens bestyrelse, men nu har landets nationalbank altså afsat ham. Det sker med henvisning til, at Yunus - der er 70 år - overskrider aldersgrænsen på 60 år for adm. direktører i landet, og at han ved sin udnævnelse i 1999 ikke fik den nødvendige godkendelse som bankdirektør fra nationalbanken.

Ved Yunus nobelsejr i 2006 blev mikrofinans hyldet som en mulig redningsplanke for millioner af fattige i Asien og andetsteds. Men siden har erfaringer med Indien, hvor lånehajer i høj grad har overtaget systemet, halet mikrofinansens rygte nået nærmere sølet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også