De tidligere topledere i de to realkreditvirksomheder Fannie Mae og Freddie Mac er blevet ramt af det ene civile søgsmål efter det andet oven på boligmarkedets kollaps.

Men ironisk nok er det de amerikanske skatteborgere, der indtil videre har måttet betale regningen for topledernes juridiske forsvar. For da staten overtog virksomhederne i 2008, overtog de også virksomhedernes forpligtelser i forhold til at dække chefernes juridiske omkostninger.

Papirer, som New York Times har gennemgået, viser, at disse omkostninger beløber sig til omkring 900 mio. kr. indtil videre, hvoraf omkring 725 mio. kr. er gået til forsvar i søgsmål rettet mod Fannie Mae.

Myndighederne betaler for gildet

Det er især et civilt søgsmål bragt til retten af Ohio Public Employees Retirement System og the State Teachers Retirement System of Ohio, der andrager sig store omkostninger. Fannie Mae beskyldes her for regnskabsmæssige fejl tilbage i 2004.

De amerikanske myndigheder SEC og Office of Federal Housing Enterprise Oversight har også sagsøgt realkreditvirksomhedens tidligere topledere. En retssag, som de altså selv helt og holdent betaler.

Hvis de tidligere ledere bliver fundet skyldige, vil de være forpligtet til at tilbagebetale regeringen. Men jurister bekendt med sådanne tvister har sagt til New York Times, at det ville være svært at få enkeltpersoner til at tilbagebetale så store summer. Således har regningen for Fannie Maes tidligere CEO, Franklin D. Raines, indtil videre beløbet sig til 210 mio. kr.