Finansforbund: Mere ledighed i 2011

2011 vil formentligt byde på yderligere fyringer for Finansforbundets medlemmer, lyder det fra formand Kent Petersen
AF CHRISTIAN SEHESTED, finanswatch@finanswatch.dk

Krisen har budt på tre hårde for Finansforbundets medlemmer. Og den udvikling fortsætter i 2011, lyder det fra forbundets formand, Kent Petersen.

”Hvis man så det ledighedsniveau vi har i dag med briller fra omkring årtusindeskiftet, så ville man jo nærmest tro at branchen gik og manglede arbejdskraft. Men desværre er de meldinger vi får fra virksomhederne – specielt de små og mellemstore – ret klare. Der kommer til at være stigende ledighed i 2011,” siger han til FinansWatch.

Ledigheden står i dag på 2,3 pct. bland forbundets medlemmer.

Fyringer som i 2010

Fyringsrunderne bliver dog formentligt ikke helt så slemme som i krisens to første år, men derimod mere i stil med det forgangne år.

”Ser man på krisen som helhed over de sidste tre år, så bød ’08 og ’09 på en hård optrapning af ledigheden, mens 2010 har været noget mere lempeligt. 2011 vil formentlig byde på en lignende udvikling.”

Fra 2008 til 2009 steg det gennemsnitlige antal af fuldtidsledige medlemmer af Finansforbundet fra 296 til 579. Tallene for 2010 rækker foreløbigt kun frem til november, og viser at antallet af fuldtidsledige nu er på 722.

Stigning værre end i 90'erne

Da finanskrisen for alvor slog igennem i offentlighedens bevidsthed i efteråret 2008 nød forbundets medlemmer ellers godt af en rekordlav ledighed på lige omkring 0,5 pct. I dag står de så på 2,3 pct. Da fyringsrunderne rasede i de tidlige 90’ere sprang fra ledigheden fra lige under 4 til over 7 pct. Så mens stigningen i ledigheden har været mere brat i under den nuværende krise, så er omfanget langt fra det samme.

”Hvis vi ser tilbage på ’90erne var der væsentligt mere massive afskedigelser, fordi branchen ikke bare blev ramt af noget der mindede om en finanskrise, men samtidig var i gang med en omfattende digitalisering.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også