Morgan Stanley overhaler JPMorgan i aktiesalg

Med salg for 72,7 milliarder dollar topper Morgan Stanley Bloombergs netop offentliggjorte liste over verdens største investeringsbankers salg af aktier og aktierelaterede produkter.

Med lave priser er det lykkedes investeringsbanken Morgan Stanley at øge sin markedsandel indenfor salg af aktier og aktierelaterede produkter i 2010. Ikke mindst udbud af aktier for statsejede virksomheder har været med til at sikre Morgan Stanley førstepladsen foran JPMorgan.

De to banker sidder ifølge Bloomberg på henholdsvis 10,4 og 8,5 pct. af markedet i 2010. Herefter følger Goldman Sachs (8,2 pct.), Bank of America (6,4 pct.), Citigroup (5,4 pct.), Credit Suisse (4,9 pct.), Deutsche Bank (4,9 pct.), UBS (4,8 pct.), Nomura (3,8 pct.), Barclays (3,4 pct.).

Lav pris

Det er ikke mindst lave priser, der har været med til at øge Morgan Stanleys markedsandel. Med et gennemsnitligt fee på 2,3 pct. har banken taget den laveste pris af alle top ti-banker.

Blandt de store opgaver var Morgan Stanleys salg af 10,5 mia. dollar i Citigroup i denne måned. Et aktiesalg, der skulle hjælpe staten med at få en del af de penge retur, som man pumpede i den nødlidende bank under krisen. Det betalte Citigroup 42,3 millioner dollar for - eller 0,4 pct.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også