Morgan Stanley klar til Kina

De sidste forhindringer er ryddet af vejen, og Morgan Stanley erklærer sig klar til at satse stort på vækst i Kina.
AF CHRISTIAN SEHESTED

Morgan Stanley er for alvor på vej ind i Kina. Det står klart efter det er lykkedes for investeringsbanken at trække sig ud af resterne af et tidligere projekt, og indgå i et partnerskab med det Shanghai-baserede fondsmæglerselskab China Fortune Securities, skriver Financial Times.

JPMorgan har tidligere fået licens til at indgå i et partnerskab med kinesiske First Capital. Topchef Jamie Dimon fortæller avisen, at han regner med at bruge størstedelen af sine kræfter i den resterende del af hans tid som topchef på at opbygge JPMorgan i Kina.

Dermed synes amerikanerne for alvor klar til Kina.

De store amerikanske banker og investeringshuse har over en bred kam længe haft vækst i Kina som erklæret mål - men succes'en har sjældent stået mål med intentionerne.

Rettet 16:22 - Jamie Dimon blev fejlagtigt beskrevet som topchef i Morgan Stanley. Han er topchef i JPMorgan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også