Bernie Madoff dropper sin søns begravelse

Den dømte storsvindler Bernie Madoff deltager ikke i begravelsen af sin søn Mark, der hængte sig i weekenden i en lejlighed i New York. Det oplyser Madoffs advokat, Ira Lee Sorkin.
RB-BØRSEN

Storsvindleren Bernie Madoff har valgt af hensyn til sin søns kone og børn ikke at deltage i sønnens begravelse.

- Hr. Madoff deltager ikke i begravelsen af hensyn til privatlivets fred, som hans svigerdatter og børnebørn har krav på, siger Sorkin.

Den 72-årige Madoff vil i stedet gennemføre en privat ceremoni i det fængsel, hvor han afsoner 150 år fængsel for et verdensomspændende svindelnummer.

Advokat: Bukkede under for falske anklager

Sønnen, den 46-årige Mark Madoff, hængte sig lørdag i en hundesnor sin lejlighed på Manhattan. Det skete på toårsdagen for anholdelsen af hans far.

Mark Madoff "bukkede under for to års ubarmhjertig pression, der bundede i falske anklager og rygter", siger hans advokat, Martin Flumenbaum.

Bernie Madoff afsoner sin straf i et fængsel i North Carolina. Inden han blev anholdt, lykkedes det Madoff at franarre investorer omkring 20 milliarder dollar, hvad der svarer til 110 milliarder kroner.

RB-BØRSEN

Selvmord stopper ikke Madoff-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også