Storbank i gebyrsnyd: Kunder betalte højere gebyrer end aftalt

Mange virksomheder er blevet snydt af storbanken Wells Fargo i forbindelse med valutahandler, hvor der er blevet opkrævet højere gebyrer end aftalt. Det fortæller to medarbejdere til en amerikansk avis.
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke

Den amerikanske storbank Wells Fargo møder nu kritik fra egne rækker. I et konferencekald fra juni med flere af bankens ledere blev der ifølge to medarbejdere, der var med på opkaldet, talt om, at flere kunder er blevet snydt, skriver The Wall Street Journal.

Banken skriver i en intern gennemgang, at det blot er 35 ud af godt 300 virksomheder, der blev opkrævet det aftalte gebyr i forbindelse med valutahandler behandlet af Wells Fargo. Det viser aftaler, der gælder alt fra uformelle håndtryk til e-mails og underskrevne dokumenter. Det siger de to medarbejdere til avisen.

"Wells Fargo forbliver engageret i vores valutahandel. Hvis vi finder et problem, så løser vi det," lyder det fra banken ifølge avisen.

Fire valutahandlere har allerede fået en fyreseddel i forbindelse med bankens oprydning, mens føderale anklagere har valgt at åbne deres egen undersøgelse af sagen.

Det er også kommet frem, at der har været så høje mål for bankens ansatte for enten at beholde sit job eller at få bonusser, at det har fået ansatte til at oprette 3,5 mio. konti med fiktive eller uautoriserede kundeoplysninger i perioden 2009 til 2015, forlyder det.

Wells Fargo kritiseres for at sælge produkter banken ikke selv forstod

Wells Fargo opdager nye mistænkelige konti

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også