Lagarde: Intention om 50 basispoint til marts er stærkt signal

Der skal ikke sås tvivl om Den Europæiske Centralbanks beslutsomhed for at nå en målsætning om en inflation på 2 pct. på mellemlangsigt, fortæller centralbankchefen.
Foto: PR /Sparekassen Kronjylland/AFP / AFP
Foto: PR /Sparekassen Kronjylland/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Selv om det ikke er skåret i granit, så er der endog meget stor sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank på 50 basispoint på bankens næste møde i marts.

Det fremgår af rentemeddelelsen, og det understreges af chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, torsdag på et pressemøde efter bankens femte renteforhøjelse på stribe siden juli.

På mødet understreger Lagarde, at beslutningerne afhænger af de økonomiske data, og at banken kommer med nye prognoser for den økonomiske udvikling til marts.

Men hun siger også, at ECB allerede nu ser gode prognoser for udvikingen i inflationen, hvilket koblet med udsigterne for de kommende lønforhandlinger, berettiger en renteforhøjelse på 50 basispoint på mødet i marts.

”Det er det, vi siger, når vi siger, at vi har til hensigt (at hæve renten med yderligere 50 basispoint, red.)”, siger Christine Lagarde.

Hun kalder ordvalget om ”at have til hensigt” et ret ”stærkt” signal. ECB fastholder desuden sin kurs om at forhøje renterne væsentligt i et støt tempo. Efter marts-mødet vil den pengepolitiske retning blive revurderet, og flere renteforhøjelser kan altså ikke udelukkes.

”I Davos har jeg tidligere også sagt, at man ikke skal tvivle på os, og det handlede meget om, hvad vi ville gøre i dag og på det efterfølgende møde. Og jeg håber, at ved at vi er meget specifikke i dagens afgørelse og ret stærke i vores udmeldinger om vores hensigt i forhold til, hvad vi gør til marts, at de der følger os tæt, også har sans for, at man ikke skal tvivle på os.”

”Vores beslutsomhed i forhold til at nå målsætningen om 2 pct. inflation på mellemlangt sigt skal der ikke sås tvivl om, og vores beslutsomhed i forhold til at hæve renterne tilstrækkeligt og væsentligt for at rykke ind i restriktivt territorium skal der ikke sås tvivl om, og man skal heller ikke tvivle på, at når vi er i restriktivt territorium, så vil vi ønske at forblive der i tilstrækkelig langt tid, så vi har tillid til, at renterne bringer inflationen tilbage til 2 pct. på mellemlangt sigt,” uddyber Christine Lagarde.

ECB skyder renten yderligere til vejrs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også