FinansWatch

Første realkreditlån givet til fiberudbygning

En lovændring har fra årsskiftet givet teleselskaber mulighed for at tegne realkreditlån til at finansiere deres infrastrukturarbejde. Det har Global Connect nu, som det første selskab gjort brug af, og pengene skal især bruges i yderområderne.

Adm. direktør i Global Connect, Christian Holm Christensen. Foto: PR/Global Connect

Det kan komme yderområderne til gode, at Global Connect nu som det første teleselskab har optaget et realkreditlån for at finansiere infrastrukturudrulninger. En mulighed, der opstod på bagkant af en lovændring fra årsskiftet, og som nu har sikret Global Connect en mia. kr. til udbygningen af fibernettet. Det skriver Børsen.

Lånet svarer til over en fjerdedel af de godt 3,5 mia. kr. som selskabet allerede har investeret i fiberudrulningen, og pengene skal bruges til at komme endnu længere ud i landet, lyder det fra Global Connect.

"Planen er nu er foretage en signifikant udbygning af fibernettet i områder, hvor vi ikke er i dag. Nu vil vi bestemt kunne pushe markedet. Og vi vil blandt andet byde ret hårdt ind i flere kommuner," lyder det fra adm. direktør i Global Connect, Christian Holm Christensen.

Ændringen i lånevilkårerne gør, at Global Connect ikke længere skal betale 5,75 i rente, som man har været vant til, men i stedet skal betale renter svarende til dem man kender fra boligmarkedet. Samtidig har lånet en løbetid på 20 år.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ITWatch.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere