FinansWatch

Finanstilsynet: Nye realkreditprojekter lykkes sjældent

Hos Finanstilsynet oplever man sjældent, at planerne om at starte et nyt realkreditinstitut rent faktisk bliver ført ud i livet. Det skriver Børsen.

Efter den senere tids prisstigninger på boliglån har flere forsøgt at kaste sig ind i konkurrencen om de danske låntagere. Men ifølge Finanstilsynet er det sjældent, at nye realkreditinstitutter lykkes med projektet, skriver Børsen.

"Jeg har ikke tal på henvendelserne. Mange år har der ikke været nogle, men år hvor der tales meget om stigende bidragssatser, kan der være mere end én på besøg hos os, der går med planer om at starte et nyt institut. Når vi har fortalt om stiftelseskravene og holdbare forretningsmodeller, er det dog altid endt med, at planerne er blevet skrinlagt," siger Jørn Andersen, chef for realkreditkontoret i Finanstilsynet, til Børsen.

Ifølge avisen er der et minimumskrav til kapital på 5 mio. euro, hvilket svarer til 37,5 mio. kr. Jørn Andersen forklarer Børsen, at volumen i driftsplanen kan have en indflydelse på det reelle krav, men selvom det kan være krævende at drive et realkreditinstitut, er forretningsmodellen den største udfordring.

Børsen skriver bl.a., at realkreditinstitutterne skal have en plan for en holdbar forretningsmodel, en organisationsplan og en plan for hvilken faglig bemanding, man vil have.

I den senere tid har konceptet 1797 og Boligejernes Realkredit gjort klar til at gå ind i konkurrencen om realkreditkunderne.

BRF og Jyske Bank går nu efter konkurrenternes dyre banklån

BRF Kredit går i klinch med Realkredit Danmark om "nyskabende" lån

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere