Professor forudser store kapitalforhindringer for nyt realkreditinstitut

Det bliver svært for det nye realkreditinstitut Boligejernes Realkredit. Sådan lyder det fra CBS-professor Jesper Rangvid Berlingske Business torsdag.
For som Finans kunne fortælle tidligere på ugen, så arbejder en gruppe erhvervsfolk på at starte landets femte realkreditselskab for private boligejere, hvor fokus er på boligejerne og ikke på at tjene flest mulige penge til aktionærer.
Men selv om gruppen har navnet, bestyrelsen og den tekniske platform på plads, så venter der store udfordringer forude. Professeren ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School peger over for Berlingske på, at der mange omkostninger og kapitalkrav som realkreditinstitut, og at det ikke nødvendigvis er nogen guldgrube.
"Spørgsmålet er, om man kan skaffe de midler, der skal til. Det er positivt med lave gebyrer, men det betyder også, at indtjeningen er lav. Og hvem er de investorer, der vil komme med penge, hvor man kan forvente et lavt afkast," siger Jesper Rangvid med henvisning til, at Boligejernes Realkredit vil forsøge at hente omkring 5 mio. kr. ind først crowdfunding og senere hente langt større beløb via velhavere, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.