Arbejdsgruppe på vej med nyt dansk realkreditinstitut

En arbejdsgruppe har i længere tid arbejdet på at starte landets femte realkreditselskab for private boligejere, og nu begynder planen at tage form. Det skriver Finans
Foto: Klaus Gottfredsen/Polfoto
Foto: Klaus Gottfredsen/Polfoto

(opdateret kl. 8.14 med yderligere oplysninger)

Et nyt realkreditselskab er på vej, og det kommer til at hedde Boligejernes Realkredit for netop at signalere, at er sat i verden for boligejernes skyld og ikke for tjene flest mulige penge til aktionærer. Det skriver Finans.

Boligejernes Realkredit vil genindføre det, der kaldes reservefondsbidraget, og som tidligere blev landets realkreditinstitutter var foreningsejede. Reservefondsbidraget er et bidrag, der indsættes på en konto til dækning af eventuelle tab, hvis en boligejer ikke kan betale sin termin.

”Det er ikke sådan, at vi går rundt i fodformede sko og siger, at ingen må tjene penge. De, der stiller risikovillig kapital til rådighed, skal have et rimeligt afkast. Men resten skal tilbage til låntagerne. Vi vil væk fra de finansielle supermarkeder ved at etablere et realkreditselskab ejet af kunderne til fordel for kunderne,” siger Wagn Erik Nørgaard, der er formand for Boligejernes Realkredit og selv for ti år siden som it-specialist var projektleder og teknisk direktør, da den danske realkreditmodel blev rullet ud i Mexico. Det skete i et samarbejde mellem den amerikanske milliardær George Soros og den danske Værdipapircentralen med bistand fra Nationalbanken og Totalkredit.

For at komme i gang skal der skaffes 4-5 mio. kr. Første etape skal ske via crowdfunding, mens anden finansieringsetape skal rettes mod velhavere. Disse penge er efter planen nok til at købe konsulenter  og revisorer, som kan hjælpe med at få sendt en ansøgning afsted til Finanstilsynet. Den venter Wagn Erik Nørgaard kan være klar i slutningen af året. En godkendelse vil tage tre måneder vurderer han, og selve etableringen af et realkreditinstitut tager ifølge hans erfaring omkring halvandet år. Dermed er det planen, at Boligejernes Realkreditinstitut kan tilbyde de første lån til danske boligejere sidst i 2019 eller i begyndelsen af 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også