Andelshavere vinder ved Højesteret

Skifteretten erklæret inhabil på grund af dommers udtalelser.
AF LENE ANDERSEN | NIELS SANDØE

Med dommerstemmerne fire mod en er skifteretten i København blevet erklæret inhabil  til at behandle en sag om to andelshavere, der vil have lov til at rive deres andelsbeviser i stykker og indtræde som lejere, efter deres andelsboligforening er taget under konkursbehandling.

De fire dommere fra Højesteret lægger vægt på udtalelser fra den københavnske skifterets enlige dommer, Torben Kuld Hansen, til to artikler i Jyllands-Posten og under et møde i Folketinget. Eller som det hedder i den netop afsagte kendelse:

"Vi har særlig lagt vægt på, at dommer Torben Kuld Hansen i Jyllands-Posten den 22. september 2012 udtalte, at ”vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. Samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye sager fra. De hører ikke hjemme under konkursreglerne.”"

En anden retsinstans

Og dommerne fortsætter:

"Vi har desuden lagt vægt på, at han i Jyllands-Posten den 31. august 2013 udtalte, at ”Klostergården er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske."

Sagen betyder, at de to andelshavere fra AB Klostergården på Østerbro i København skal have løftet behandlingen af deres sag over i en anden retsinstans.

For beboerne i foreningen er der tale om den anden juridiske sejr i rap på få dage.  I fredags fastslog en dom ved Østre Landsret, at det var helt i orden, at foreningens 96 andelshavere forud for den endnu ikke afsluttede konkursbehandling af deres forening nedsatte den månedlige boligafgift.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også