TV2 News: Sass lander forlig om F1-lov

TV2 News fortæller, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har sikret et flertal til et forlig om lovgivningen bag de danske flekslån. DF vil dog have en tænkepause, mens Liberal Alliance og Enhedslisten ikke vil stemme for aftalen. (Opdateres)

Det efterhånden langstrakte forløb vedrørende en ny lovgivning omkring de danske flekslån, hvor regeringen og Nationalbanken er utrygge ved den refinansieringsrisiko, der knytter sig til de korte lån, ser ud til at være nået i mål.

TV2 News fortæller, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er på plads med et forlig, der har deltagelse af alle partier minus DF, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Det forklares ikke præcist hvori ændringerne består, i forhold til det seneste offentliggjorte udspil, men ministeren skulle ifølge News have fået ryddet den tvist af vejen, der knyttede sig til, at bankerne på nogle områder havde en fordel i forhold til realkreditinstitutterne.

Det vigtigste aspekt af aftalen er, at man fra politisk side vil sikre en såkaldt rentetricker, således at man tvangskonverterer de korte obligationer over i obligationer med en løbetid på 30 år. Dette træder dog kun i kraft, hvis renten stiger med mere end 5 pct. Manøvren skal sikre, at de meget store fleksauktoner ikke fejler.

 

 

S&P: Rentetrigger betydningsløs for institutrisiko 

S&P: Fleksforslag løser kun symptomer, ikke årsager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også