Udlandet køber realkredit med arme og ben

Udenlandske investorer har de seneste år købt danske realkreditobligationer i stor stil. Det viser Nationalbankens værdipapirstatistik.
Af RITZAU FINANS

Udlandet nu har nu en beholdning af danske realkreditobligationer på cirka 350mia. kr.

"Det er en stigning på cirka 15 mia. kr. det seneste år. Samlet set har udlandet cirka 31 pct. af den samlede mængde af realkreditobligationerne i euro, men en langt mindre andel af obligationer udstedt i danske kroner," skriver Realkreditforeningen.

Direktør i foreningen Karsten Beltoft udtaler:

"Dansk realkredit er kommet styrket gennem nogle turbulente år på de finansielle markeder. I en tid med hyppig nedgradering af blandt andet landes ratings, er det en stor styrke, at danske realkreditobligationer fortsat er "Aaa"-ratede. Det er givetvis en væsentlig årsag til den fortsat store efterspørgsel efter danske realkreditobligationer fra udenlandske investorer."

Fra Realkreditrådet udtrykkes den samme glæde.

"Udlandets appetit på realkreditobligationer med kort løbetid har generelt været stigende de seneste 3 år, fordi de korte realkreditobligationer bliver betragtet som sikre papirer i økonomisk usikre tider," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet og tilføjer:

"Den store efterspørgsel efter korte danske realkreditobligationer kommer låntagerne direkte til gode i form af meget lave renter på deres lån. Det er godt for danskerne og dansk økonomi."

/Ritzau Finans/

Asiatiske centralbanker presser danske pensionskasser 

ECB's opkøb af statsobligationer steg kraftigt

Realkredit klarer sig godt i gældskrisen

Investorer bestormer Danmark  

Realkreditter i udlandets søgelys 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også