Avis: Spar Nord ser fordobling af flekslåneres boligydelse

Hos Realkredit Danmark og LD Invest tør man slet ikke spå om renteudviklingen på fire års sigt.

Spar Nord frygter masive rentestigninger de kommende år, der vil sende boligydelsen til himmels og særligt ramme hårdt hos boligejere med afdragsfrihed og flekslån.

Bankens cheføkonom kan godt se den et-årige fleksrente stige til 4,44 pct. i 2015.

"Beregningerne er lavet ud fra samme metode, som man almindeligvis laver terminsberegninger på fremtidige valutakurser ud fra. Masser af undersøgelser har vist, at de forventninger sjældent holder stik – men vi kan bruge dem til, at se hvad markedet forventer, og hvad konsekvenserne kan blive. Jo mere man er klar over konsekvensen, desto bedre kan risikoen håndteres," siger Martin Lundholm, cheføkonom i Spar Nord.

I landets andetstørste realkreditselskab, Realkredit Danmark, er cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig ikke meget for at kigge i krystalkuglen for at lede efter renten i 2015.

"Vi er helt enige i, at rentepilen peger opad, men vi plejer ikke at ville gå ud med prognoser, der rækker udover et år. Der er ingen tvivl om, at renten vil komme over 4 pct. igen – spørgsmålet er hvornår. Der er mange usikkerhedsmomenter i øjeblikket," siger Christian Hilligsøe Heinig og afslører, at Realkredit Danmark forventer at den et-årige flekslånsrente hedder 2,75 pct. næste år i april.

Heller ikke LD Invests obligationsanalytikere vil spå om rentestigningerne så langt frem.

Afdragsfrie lån er fredet

Hver tredje økonom dumper afdragsfrie lån

Risikable boliglån skal kortlægges

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også