Nøddebo raser over dansk enegang

De hjemlige politikere og tilsynsfolk må vente på fælles EU-regler - det nuværende træk mod danske særregler går slet, slet ikke siger Realkreditforeningens formand Carsten Nøddebo.

Danmark må og skal ligge på linje med resten af Europa når det kommer til de regler, der styrer den finansielle sektor.

Sådan lyder budskabet fra Realkreditforeningens formand Carsten Nøddebo ved foreningens årsmøde, hvor en både vred og bekymret Nøddebo hæver stemmen mod særrgler.

"Vi arbejder også med andre temaer inden for forbrugerbeskyttelse – blandt andet risikomærkning af lån. Her er der imidlertid ikke tale om et EU-initiativ men om dansk enegang, så det brager. Det lader til, at man helt har glemt, at vi i Danmark netop har gennemført Forbrugerkreditdirektivet," siger han.

Red realkreditten

"Vi ønsker ikke særregler – hverken på den ene eller anden måde. Vi ønsker en regulering, der er afstemt med resten af EU. Jeg har tidligere talt om de initiativer, der er i støbeskeen i internationalt regi, og at vi arbejder for at få regler, der ikke ødelægger det danske realkreditfundament."

Det er hverken særregler til gavn eller til skade, der finder nåde for Nøddebos øjne.

"Det er derfor vigtigt at understrege, at vi ikke arbejder for særregler på det område men for generelle EU-regler, der kan rumme de danske forhold som for eksempel det, at danske realkreditobligationer er meget likvide opgjort ud fra sædvanlige likviditetskriterier."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også