Nøddebo tryg ved konkurrenceevne trods prisstigninger

Realkredit Danmark hæver priserne, så der er en sammenhæng mellem prisen og den risiko og det kapitalforbrug der er på de enkelte lån.

Det bliver dyrere at være kunde hos Danske Banks realkreditselskab Realkredit Danmark. Selskabet har prisforhøjelser på vej, der vil ramme kunderne forskelligt, alt efter hvilken lånetype de har. Det forklarer administrerende direktør Carsten Nøddebo Rasmussen, efter at Realkredit Danmark har aflagt regnskab for første halvår.

"Vi differentierer prisstigningerne, så priserne i højere grad kommer til at afspejle den risiko og det kapitalforbrug, der er på de enkelte lån. For et traditionelt fastforrentet lån vil stigningen efter skat være cirka 50 kr. om måneden pr. lånt million efter skat, mens et afdragsfrit flekslån vil stige omkring 110 kr. pr. måned for en million," siger Carsten Nøddebo Rasmussen til Ritzau Finans.

Realkredit Danmark fik et overskud på 681 mio. kr. i første halvår mod 921 mio. kr. i samme periode sidste år. Ledelsen betegner overskuddet som "en anelse under det forventede" og mener ikke, at det afspejler det reelle indtjeningspotentiale i Realkredit Danmark.

- Igennem en lang periode er kapitalomkostningerne steget. Der skal mere kapital til på grund af usikkerhed og priserne på kapital er blevet højere, forklarer Carsten Nøddebo Rasmussen.

Han vurderer, at prisstigningerne vil være tilstrækkelige til, at Realkredit Danmark igen kan levere et resultat, som ledelsen kan være tilfreds med, og han er ikke nervøs for, at selskabets konkurrenceevne vil blive svækket.

Regnskab: Lavere resultat i Realkredit Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også