Engberg: Omkostningsbesparelser på vej
Det kommer til at koste hoveder, oplyser koncernchef Peter Engberg Jensen.
"Vi skal spare 300-400 mio. kr. Og vi skal være færre medarbejdere. Men der er ikke tale om fyringsrunder, men tilpasning af antallet af medarbejdere," siger
Peter Engberg Jensen til Ritzau Finans.
Nykredit har et mål om, at omkostninger i forhold til indtægter skal ligge på ca. 55 pct. Og i andet kvartal var procenten 59.
Koncernchefen påpeger, at der er mange knapper at skrue på, når der skal spares.
"Der er it-udvikling, markedsføring, omkostninger i det hele taget. Så en del er vores personaleomkostninger. Nu kigger vi på, hvordan vi kan skrue det her sammen - men det er klart, at der bliver både det ene og det andet," lyder det fra Peter Engberg.
(Ritzau Finans)