Landbrug bekymret for lånemuligheder efter Sifi-aftale

Udnævnelsen af DLR som systemisk vigtigt institut, der skal leve op til skrappere kapitalkrav er fint på lang sigt. På kort sigt bør politikerne dog sikre, at lånemulighederne for landets landmænd ikke formindskes, mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Foto: BIDSTRUP STINE
Foto: BIDSTRUP STINE

Landmænd skal ikke lide under, at DLR fremover skal holde mere egenkapital. Det understreger organisationen Landbrug & Fødevarer, som dog generelt er glade for Sifi-aftalen.

"Den overordnede intention er god, så derfor skal man bare sikre, at kreditklemmen ikke forstærkes. Det er derfor oplagt, at Regeringen afbøder de negative konsekvenser ved at stille alternativ finansiering til rådighed via fx erhvervsobligationer, Vækstfonden og Landbrugets Finansieringsbank," skriver Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer i en meddelelse.

Sund finansiel sektor

DLR var ikke umiddelbart med blandt de institutter, der var foreslået som systemisk vigtige, men er blevet indlemmet i gruppen i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Landbrug & Fødevarer er dog generelt positiv over for aftalen, som man mener, styrker den finansielle stabilitet.

"De nye krav er med til at sikre en sund finansiel sektor. Overordnet har alle kunder – også landmænd og erhvervskunder – en interesse i, at finanssektoren fungerer, og at vi undgår økonomisk uføre og flere bankkrak i fremtiden, skriver Lone Saaby.

 

Kondrup: God balance i Sifi-aftalen

Alle banker får højere solvenskrav

Tre hovedelementer i ny bankaftale

Finansrådet glæder sig over ny bankregler

Her er Sifi-aftalen Ny bankaftale på plads

Tilsynets kontrolorgan skal lukkes 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også