Landets virksomheder betaler hvert år op mod 1 mia. kr. til en særlig efteruddannelsespulje, som de intet får ud af, skriver Finans.

Landets tredjestørste arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, betegner ordningen som en "skjult skat", og foreningen kræver nu, at ordningen ændres, fordi den er helt ude af trit med en virkelighed, der stiller større og større krav også til højtuddannede, som har brug for efteruddannelse.

"Det er et system, som hører en anden tid til. I dag er det dybest set en afgift på videreudannet arbejdskraft," siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Kravet kommer i forbindelse med, at regeringen starter en ny runde af de såkaldte trepartsforhandlinger, som sigter mod en omfattende revision af hele efteruddannelsesområdet.

Som et konkret eksempel på skævheden i ordningen fortæller Dissing, at banker og forsikringsselskaber sidste år betalte 39 mio. kr. ind til det fælles voksen- og efteruddannelsessystem, VEU, mens de fik ca. 5 mio. kr. retur.

I sin enkelhed går VEU ud på, at alle arbejdsgivere indbetaler et lovpligtigt bidrag til det offentlige på 2.837 kr. per medarbejder om året. Pengene går til at finansiere elevuddannelse og VEU-godtgørelse, som går til tabt løn, når medarbejdere er afsted på kursus.

Men det offentlige betaler kun godtgørelse for kurser op til faglært niveau, og det gør, at arbejdsgivere med mange højtuddannede betaler penge ind uden at kunne få penge ud.

Jeg kan sagtens forstå arbejdsgiverne. I en tid, hvor vi taler om, at alle har brug for at kunne omstille sig, er det her en grundlæggende systemfejl," siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard til Finans.