Bank sløjfer stillinger til fordel for robotter

I Nordjyske Bank er en række medarbejdere blevet fyret, fordi deres stillinger bliver automatiseret væk, skriver Nyhedsbrevet Finans.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

12 medarbejdere i Nordjyske Bank fik i sidste måned en fyreseddel med henvisning til, at deres stillinger bliver automatiseret væk blandt andet ved hjælp af robotter. Det skriver Finansforbundets nyhedsbrev Finans.

Mediet skriver, at det er første gang, at afskedigelser bliver koblet så tæt sammen med robotternes fremmarch i finanssektoren. Konkret drejer det sig om 10 kasserere og to med stillinger i stabsafdelingen, som mister deres job.

"Det er jo en udvikling, vi må vænne os til. Men det er da rigtig trist, når det går ud over kolleger, der har mellem 20 og 43 års anciennitet. Garvede, erfarne medarbejdere, der gennem så mange år har stået i front og arbejdet loyalt for banken," siger fællestillidsmand Lene Brix i Nordjyske Bank til Finans.

"Selvfølgelig har vi kunnet se, at kassefunktionerne er truede, men flere har jo også lavet andre ting og har meget menneskeligt tænkt, at jobbet nok ville holde deres tid ud. Men sådan blev det ikke. Konkurrencen er benhård, og banken har et stærkt fokus på omkostninger," forklarer fællestillidsmanden videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også