Handelsbanken lokker med økonomisk kvindeaften og "skoinspiration"

Kvinfo kritiserer skarpt et arrangement hos Handelsbanken for kvinder om privatøkonomi, som lokker med tilhørende skoshow. Banken tager kritikken til efterretning.
Foto: BECH MATHILDE
Foto: BECH MATHILDE

Det er fint nok at gøre noget for at øge kvinders interesse for privatøkonomi, men det er useriøst, hvis man lokker med tips til nye damesko. Sådan lyder kritikken fra Suzanne Moll, konstitueret direktør hos Kvinfo, efter at Handelsbanken har inviteret til et arrangement med netop dette. Det skriver Berlingske.

I slutningen af marts har banken nemlig inviteret til en aften for kvinder, hvor temaet er privatøkonomi, men hvor der samtidig vil være en sælger fra en skovirksomhed, som vil give "skoinspiration til hverdag, fest og fritid." Det refererer Berlingske fra Handelsbankens annonce, hvor tre smilende kvinder flankeres af et par højhælede sko.

"Altså lever Handelsbanken stadig i 50erne? Det her sender jo det signal, at man er nødt til at lokke med sko, hvis man vil have kvinder til at diskutere privatøkonomi. Det er useriøst," siger Suzanne Moll om arrangementet, som skal finde sted i Handelsbanken filial på Sydhavnen.

Til avisen medgiver kommunikationschef i den svenske banks danske division, Anette Haaning, at arrangementet sender forkerte signaler, og at man vil kigge på, om arrangementet kan blive ændret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også