Næsten 9 ud af 10 danskere bruger netbank

88 pct. af danskerne benytter netbank nu mod 85 pct. året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ifølge vicedirektør i Alm. Brand Bank stiller det stigende krav til bankernes digitale tilbud.
88 pct. af danskerne benytter nu netbank. Sidste år var tallet 85 pct.
88 pct. af danskerne benytter nu netbank. Sidste år var tallet 85 pct.

Brugen af netbank vinder større og større indpas i den danske befolkning. Således bruger nu 88 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år netbanken til at ordne deres bankforretninger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2015 brugte 85 pct. af befolkningen netbank, og dermed svarer udviklingen det seneste år til en stigning på 3 procentpoint. Brugen af netbank i Danmark har været stødt stigende i en årrække, og således var det "blot" 61 pct. af danskerne, som benyttede netbank i 2008, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Michael Iversen, vicedirektør i Alm. Brand Bank, siger i en skriftlig udtalelse til FinansWatch, at de danske bankkunder bliver mere og mere digitale, ikke mindst inden for bankservices. 

Ifølge ham stiller udviklingen stigende krav til, at de danske banker gør det mere enkelt og overskueligt for kunderne at benytte digitale platforme.

"Flere steder i udlandet lever checks stadig i bedste velgående, imens betalingsformen er på vej til at blive helt udfaset herhjemme," forklarer Michael Iversen.

"Den digitale udvikling indeholder rigtig spændende muligheder, men selvom flere ydelser og services bliver digitaliseret og automatiseret, tror vi dog på, at der også fortsat vil være brug for god individuel rådgivning, der udfordrer og tager hensyn til den enkeltes behov," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også