Jyske Bank lukker schweizisk afdeling

Banken tjener ikke længere nok penge på sine private banking-aktiviteter i Schweiz, som derfor lukker. De udenlandske kunder skal nu samles i Gibraltar.

Jyske Bank samler sine udenlandske private banking-enheder, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Det betyder blandt andet, at bankens afdeling i Schweiz lukker.

"Markedsudviklingen har medført et markant fald i forretningsvolumen i Jyske Bank (Schweiz), så forrentningen af den bundne kapital i datterbanken ikke længere tilfredsstiller koncernens krav og ikke kan forventes at gøre det i fremtiden," skriver Jyske Bank.

Private banking-kunder i Jyske Bank skal fremover betjenes fra enten Gibraltar eller Danmark.

"Jyske Bank (Schweiz) som fuldt kørende bank ligesom alle andre europæiske banker oplever øgede myndighedskrav og stigende regulering i markedet, som fremadrettet vil kræve store investeringer i produkter, forretningsgange og it-udvikling. Med de nuværende indtjeningsudsigter vil disse investeringer ikke fremadrettet være lønsomme," skriver Jyske Bank.

Afviklingen af de schweiziske aktiviteter ventes fuldt gennemført i 2016, skriver banken.

Jyske Banks afdeling i netop Schweiz var genstand for stor debat i forbindelse med en dokumentar fra DR, som satte fokus på bankens rådgivning i skattespørgsmål. Banken afviste selv alle anklager om medvirken til skattespekulation.

Justitsminister skal afgøre sag om skattelydokumentar 

Jyske Bank har god samvittighed i skattely-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også