Sydbank og Totalkredit rykker tættere sammen

Sydbank og Totalkredit har indgået en ny aftale, der med bankens ord bringer dem tættere sammen. Det skriver Sydbank i en pressemeddelelse.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
AF RITZAU FINANS

Aftalen betyder, at Sydbanks kunder kan optage hele deres realkreditlån op til 80 pct. af boligens værdi i ét lån. Fundingen vil ligge 100 pct. hos Totalkredit.

Oven på finanskrisen havde Nykredit/Totalkredit ellers indført såkaldt tolagsbelåning på realkredit, men det er nu droppet, forklarer Totalkredit i en anden pressemeddelelse.

"Det gav god mening at arbejde med tolagsbelåning i det svære boligmarked, der fulgte efter finanskrisen. Men nu er boligmarkedet tilbage i mere normal gænge. Og det giver os mulighed for igen at tilbyde fuld finansiering med ét enkelt realkreditlån," siger direktør i Totalkredit Troels Bülow-Olsen i meddelelsen.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, der er bestyrelsesformand for Totalkredit, har længe haft som ønske at "rykke tættere på" samarbejdspartnerne i Totalkredit, altså de banker, der som Sydbank, fodrer realkreditkoncernen med kunder. Det er blandt andet en af de opgaver, den tidligere Nordea-direktør Anders Jensen er blevet hentet ind til at løse.

"Den nye aftale cementerer det mangeårige og tætte samarbejde Sydbank har haft med Nykreditkoncernen. Det glæder jeg mig over - og så glæder jeg mig på kundernes vegne, da de får adgang til attraktive produkter, som vi i Sydbank kan målrette til kunderne, så det skaber værdi for dem," skriver Sydbanks direktør Karen Frøsig i Sydbanks meddelelse.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også