FinansWatch

Nykredit går i struben på Jyske Bank

Kunder i landets lokalbanker kan nu få samme, billige bankboliglån som i Jyske Bank.

Foto: MIK ESKESTAD

Lokalbankerne og Totalkredit går nu direkte efter struben på Anders Dams – Jyske Banks øverste chef – nye bankboliglån, der har været en kæmpe succes siden lanceringen for et halvt år siden.

Fremover kan lokalbankernes kunder nemlig også få samme type prioritetslån, når de går ind gennem filialdørene.

"Vi mener det"

Det nye produkt er en direkte konsekvens af, at Jyske Bank tidligere på året købte realkreditinstituttet BRFkredit. Det fik Nykredit til at smide Jyske Bank ud af Totalkreditsamarbejdet og rykke nærmere på de resterende regional- og lokalbanker i samarbejdet.

»Den nye aftale er et klart signal om, at vi mener det, når vi siger, at vi vil tættere på vores samarbejdspartnere. Aftalen er en af hjørnestenene i videreudviklingen af Totalkredit,« siger Michael Rasmussen, koncernchef for Nykredit og bestyrelsesformand i Totalkredit.

Back to basic

At Nykredit er begyndt at lytte til mere til lokalbankerne, bevises også af, at man genindfører det helt almindelige realkreditlån. De seneste år har Nykredit og Totalkredit tvunget boligejerne til at optage et såkaldt tolagslån, men det har fra start givet bankrådgiverne i lokalbankerne grå hår, fordi kunderne ganske enkelt ikke forstod og efterspurgte et helt almindeligt realkreditlån.

»Det gav god mening at arbejde med tolagsbelåning i det svære boligmarked, der fulgte efter finanskrisen. Men nu er boligmarkedet tilbage i mere normal gænge. Og det giver os mulighed for igen at tilbyde fuld finansiering med ét enkelt realkreditlån,« siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit

Vel modtaget

Lokalbankerne er tilfredse med, at Nykredit igen er blevet til at tale med, efter Michael Rasmussen afløste den tidligere øverste chef Peter Engberg.

»Jeg er glad for aftalen. Det er godt, at den er faldet på plads og i et bredt samarbejde. Det nye stærke produktudbud styrker vores tilstedeværelse på markedspladsen. Vi får en position, der både er til gavn for de lokale pengeinstitutter og for vores kunder,« siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter.

Nykredit støver gammel klassiker af 

Nykredit: Derfor kommer étlagslånet tilbage 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs