I en artikel på FinansWatch i går blev nogle af variablerne i Nationalbankens stresstest af 14 danske banker sammenlignet med den stresstest, som det europæiske banktilsyn, European Banking Authority, eller EBA, i øjeblikket er i gang med at foretage for 124 europæiske banker, herunder fire danske.

Men ifølge Nationalbanken kan man slet ikke sammenligne de to tests, primært fordi metoden i de to tests er helt forskellig.

FinansWatch sammenlignede flere af de makroøkonomiske parametrer i Nationalbankens stresstest med de parametre, som EBA bruger i sin stresstest for 124 banker, herunder fire danske banker. Parametrene i EBA-testen er beregnet af det europæiske systemiske risikoråd, ESRB.

”Det er forkert, at Nationalbankens stresstest i vores seneste finansielle stabilitetsrapport ikke er ’voldsomt hård’. I det hårdeste scenario er BNP-faldet historisk meget stort, og institutterne rammes af nedskrivninger, der er højere end under finanskrisen.  Den sammenligning, som du foretager i forhold til ESRB, er ikke retvisende, og der er tale om to vidt forskellige metoder. Vores er en såkaldt top-down, og deres er en såkaldt bottom-up,” skriver underdirektør Karsten Biltoft fra Nationalbanken i en mail.

'top-down' og 'bottom-up'

Forskellen på en ’bottom-up’ og en ’top-down’ stresstest er, at en ’top-down’ test tager udgangspunkt i et sæt af antagelser, som alle deltagende banker testes efter. I en ’bottom-up’ test bliver de deltagende banker testet på baggrund af de enkelte bankers modeller for risiko, nedskrivning, indtjening, og så videre.

FinansWatch skrev blandt andet, at antagelserne for den danske ledighed er markant højere i ESRB-tallene end dem, Nationalbanken bruger. Ifølge Nationalbanken kan de to antagelser dog ikke sammenlignes, da de bygger på forskellige ledighedsmål.

Ifølge Nationalbanken er antagelserne om husprisfald nogenlunde ens i Nationalbankens og ESRB’s antagelser, hvis man ser på den samlede effekt, inklusive såkaldt endogene, eller indefra kommende, effekter.

Ros til Nationalbanken

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School og formand for regeringens Udvalg om finanskrisens årsager, populært kaldet "Rangvid-udvalget", roser generelt Nationalbanken for, at der gennem de senere har været anvendt hårdere makroøkonomiske stød i stabilitetsrapporterne, som Nationalbanken udarbejder:

"Det er positivt, at Nationalbanken anvender hårdere makroøkonomiske stød i stresstestene. Dette giver en større troværdighed omkring bankernes sårbarhed overfor voldsomme makroøkonomiske tilbageslag, som i årerne efter finanskrisen. I Rangvid-rapporten diskuterede og efterspurgte vi netop sådanne hårdere stød ", siger Jesper Rangvid.

Ingen forskel på rentescenarier

Samtidig undrer Jesper Rangvid sig dog generelt over, at der ikke anvendes hårdere rentestød i stresstestene.

Nationalbanken bekræfter over for FinansWatch, at man i sin stress-test har antaget, at renten er ens og på niveau med grundforløbet i alle scenarier, i modsætning til ESRB, der antager, at der sker et ’rentechok’. Ifølge Nationalbanken har det i de sidste mange stress-tests været antaget, at renten ikke påvirkes ved en hård recession.

Selv om stigende renter ifølge Nationalbanken kan lægge et opadgående pres på institutternes nedskrivninger, så vil stigende renter ifølge centralbanken samtidig have en positiv effekt på kreditinstitutternes nettorenteindtægter. Hertil kommer, at mange institutter ifølge Nationalbanken helt eller delvist har afdækket deres renterisici, så deres nettoaktiver ikke vil falde markant i tilfælde af en rentestigning.

"Omvendt har jeg dog en lidt generel undren omkring rentestødene i stresstestene. Rentefølsomheden i befolkningen er jo generelt forholdsvis høj i Danmark, og vi snakker jo meget om boligejernes rentefølsomhed, så det virker umiddelbart relevant at teste for bankernes og realkreditinstitutternes robusthed overfor større renteændringer i stresstestene. Dvs. hvad sker der med boligpriserne, investeringer osv., og derved i den sidste ende med nedskrivningerne, hvis renten stiger markant og pludseligt. Vi skal jo ikke længere tilbage end til 2008, før vi så forholdsvis store pludselige renteændringer", siger Jesper Rangvid, der fortsætter.

"Dette er selvfølgelig ikke en speciel observation omkring den seneste stabilitetsrapport, men en generel observation angående stabilitetsrapporterne. En sådan øvelse vil selvfølgelig kræve en overvejelse omkring, om det kun er den korte pengepolitiske rente, der ændres, eller om det har afsmittende effekter på de længere renter, og generelt om varigheden af rentechokket. Men da det jo er noget, vi generelt snakker en hel del om, når vi snakker finansiel stabilitet i dette land, gør det, at man synes, at det ville virke relevant at teste de finansielle institutioners robusthed overfor dette også", siger Jesper Rangvid.

 "Endelig er dette jo, qua vores fast valutakurspolitik og dermed større sandsynlighed for pludselige stigninger i den pengepolitiske rente, et område, hvor Danmark adskiller sig fra mange andre lande," slutter professoren.

Antagelser bygger på økonomisk model

I FinansWatch’ artikel blev det også stillet spørgsmålstegn ved Nationalbankens antagelser om udviklingen i timeløn og inflation i det hårdeste scenarie. Nationalbanken forklarer, at antagelserne er baseret på bankens makroøkonomiske model, MONA, der siger, at en økonomisk krise først med forsinkelse vil slå igennem på timelønninger og inflation, men at det i 2016 antages, at det hårde scenarie vil betyde meget svagt stigende timelønninger og faldende inflation.

I Nationalbankens stress-test kom alle systemisk vigtige kreditinstitutter uproblematisk gennem det hårdeste scenarie, mens en eller flere af de ikke-systemiske store banker i det hårde scenarie kan få behov for mellem fem og otte mia. kr. i ekstra kapital. Ifølge Nationalbankdirektør Lars Rohde er konklusionen af stresstesten, at der ikke er en fare for den finansielle stabilitet i Danmark.