(Artiklen er rettet 18. juni, da Nationalbanken har påpeget, at nogle af sammenligningerne mellem scenarierne i Nationalbankens stresstest og stresstesten fra European Banking Authority ikke er sammenlignelige. Nationalbankens kommentarer kan læses her)

De store danske banker er godt rustet, også hvis der pludseligt kom endnu en hård økonomisk krise. Det viser Nationalbankens seneste stress-test af de store danske banker.

"Stress-testen er en mekanisk fremskrivning af, hvad der sker under en hård recession. Den tager ikke højde for, hvad ledelsen vil kunne gøre, eller muligheden for at rejse ekstra kapital," sagde Nationalbankdirektør Lars Rohde på et pressemøde ved præsentationen af den seneste finansielle stabilitetsrapport.

"De fem systemisk vigtige banker, der står for 85 pct. af markedet, er velkapitaliserede, også i en hård recession. Der vil være et begrænset kapitalbehov i nogle af de ikke-systemiske institutter, men de står for 8 pct. af markedet, og det er vores vurdering, at de ikke udgør en trussel mod den finansielle stabiliet. Deres problemer vil kunne løses ved forretningsmæssige tiltag som overtagelse eller fusion eller ved en afvikling, uden det vil få negative konsekvenser for den finansielle stabilitet i Danmark," vurderer Lars Rohde.

14 banker i stress-test

Stress-testen er efterhånden en fast tradition i Nationalbankens finansielle stabilitetsrapport. Ingen af bankerne i undersøgelsen er nævnt ved navn, men gruppen af banker omfatter de fem systemisk vigtige institutter: Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank. Hertil kommer Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, FIH Erhvervsbank, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank, Den Jyske Sparekasse, Sparekassen Kronjylland, Alm. Brand Bank og Sparekassen Sjælland.

Jutlander Bank skulle også have været med i stresstesten, men er udeladt på grund af datamæssige problemer i forhold til den nyfusionerede bank.

I det hårdeste af de tre scenarier har de fem systemiske banker rigelig med luft, på trods af en simuleret nedskrivningsprocent på over 2,5 pct. af udlånet, hvilket er højere end både under den seneste finanskrise, og den forrige i begyndelsen af 1990erne, og energikrisen i begyndelsen af 1980erne. Det skyldes en kombination af solid polstring og fortsat indtjeningsevne, selv under en krise.

Behov for op til 8 mia. kr.

Til gengæld kan nogle af de ikke-systemiske banker have et behov for ny kapital for mellem fem og otte mia. kr., for at være på den helt rigtige side af at være velpolstret. Men det er dog kun tilfældet i det hårde scenarie.

Nationalbanken gør dog selv opmærksom på, at der er flere forhold, som der ikke tages højde for. Der regnes slet ikke med, hvordan problemer i en bank kan påvirke andre, eller på bankernes likviditetssituation under en krise. Det på trods af, at netop likviditetsmangel var et af de afgørende problemer i den seneste finanskrise.

"Modellen tager ikke højde for hverken forbundethed institutterne imellem eller institutternes individuelle likviditetsrisici. Institutterne har aktuelt rigelig likviditet, og deres likviditetsoverdækning er langt over det nuværende regulatoriske krav," skriver Nationalbanken.

I en separat analyse har Nationalbanken dog vurderet holdbarheden af bankernes likviditetssituation i et stressscenario. Ifølge analysen vil alle de systemiske og langt hovedparten af de ikke-systemiske banker i undersøgelsen opretholde en likviditetsoverdækning over 50 pct. ved udgangen af 2017, selv hvis væsentlige aftaleindskud og lang seniorgæld ikke kan refinansieres.

To forskellige metoder

Nationalbankens stress-test kan ses i sammenhæng med den europæiske stress-test, som er iværksat af det europæiske finanstilsyn, European Banking Authority (EBA), som omfatter 124 europæiske banker, herunder Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank.

En række af de makroøkonomiske parametre minder om hinanden i de to tests, men hvor Nationalbanken bruger en 'top-down' metode, hvor parametrene er ens for alle de deltagende banker, så bruger EBA en såkaldt 'bottom-up' metode, hvor hver enkelt bank selv skal regne på nogle fastlagte parametre.

Ingen ændring i renten

Den danske stress-test skiller sig dog især ud ved, at forventningerne til både 3-måneders pengemarkedsrenten og obligationsrenterne er fuldstændigt ens i "grundforløbet", "lavvækst-scenariet" og "hård recession". Her vil EBA i stedet regne på, hvad der sker hvis renteniveauerne pludseligt stiger, da det kan få stor betydning, ikke mindst for bankernes obligationsbeholdninger.

Og her regnes der i EBA-undersøgelsen på renteniveauer, der er markant højere, hvilket vil give kurstab til obligationsejere.

EBA-undersøgelsen er fra flere sider blevet kraftigt kritiseret for, at der slet ikke regnes på konsekvenserne af deflation, som vil være gift for den finansielle sektor. Men heller ikke i Nationalbankens undersøgelse er der regnet på, hvad der vil ske, hvis inflationen bliver negativ. I stedet regnes der med, at inflationen vil blive marginalt lavere i et hårdt scenarie for 2015, og 1,1 pct. på årsbasis i 2016 under en hård recession, mod 1,8 pct. i grundforløbet.