FinansWatch

Nordfyns: Nye penge skal bruges til vækst

Nordfyns Bank har i dag hentet 40 mio. kr. i ansvarlig kapital som erstatning for det 28 mio.kr. store statslige hybridlån. De ekstra penge skal bruges til vækst, lyder det fra direktøren.

Der er brug for ekstra penge, hvis Nordfyns Bank skal fortsætte sin vækst. Derfor har banken optaget et nyt 40 mio. kr. stort ansvarligt lån, samtidig med at man indfrier sit 28 mio. kr. store statslige hybridlån.

"Det har hele tiden været vores plan at indfri den Statslige Hybride Kapital, så snart det var muligt. Dels er lånet dyrere og dels forringes indfrielsesbetingelserne for os i den kommende periode. Vi kunne principielt godt have indfriet den Statslige Hybride Kapital uden at optage det nye lån, men vi ønsker maksimal råderum i forhold til at kunne fortsætte den kontrollerede vækst, som indgår i vores planer," skriver adm. direktør Holger Bruun i en meddelelse.

De stores filiallukninger styrker Nordfyns Bank 

banken meddelte is it første kvartalsregnskab, at filiallukninger fra strore banker som f.eks. Danske Bank betød, at de lokale kunder kom strømmende ind ad døren. Og det kræver penge.

"Netop den vækstmæssige vinkel er rigtig vigtigt for os at kommunikere ud til omverdenen. Som vi beskrev i forbindelse med vores seneste regnskabsmeddelelse for 14 dage siden, så har vi aldrig på noget tidspunkt oplevet en så stor kundetilgang til vores bank, som tilfældet har været det seneste år. Vi er meget opmærksomme på også kapitalmæssigt at kunne imødekomme de vækstmuligheder, det medfører, og det har som sagt været en medvirkende årsag til at vi styrker kapitalen nu," skriver Holger Bruun.

Regnskab: Nordfyns Bank i fin form

Nordfyns Bank indfrier og udsteder kapital 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs