EBH og Himmerland-direktører frifundet i landsretten

Direktørerne i EBH Bank og Sparekassen Himmerland er ikke skyldige i kursmanipulation, vurderer Vestre Landsret.
Foto: EBH
Foto: EBH

Vestre Landsret har i dag frifundet både direktørerne Finn Strier Poulsen, tidligere direktør i EBH Bank og Svend Jørgensen fra Sparekassen Himmerland for kursmanipulation.

Også Sparekassen Himmerland som institution og tre yderligere medarbejdere er blevet frifundet, skriver retten i en meddelelse.

" Landsretten fandt det ikke bevist, at en gensidig aktieinvesteringsaftale mellem sparekassen og ebh bank omfattede mere end 7 mio. kr. Landsretten lagde til grund, at der var tale om en reel investeringsaftale til markedskurs indgået mellem uafhængige parter. Efter den måde, som aftalen faktisk blev gennemført på, var det ikke bevist, at ebh banks bud på børsen i sparekassens aktier lå på et unormalt eller kunstigt niveau. Allerede som følge heraf blev sparekassen og medarbejderne frifundet," skriver retten.

Ifølge Vestre Landsret var de signaler, som indikerer kursmanipulation, ikke til stede ved handlerne.

" Efter bevisførelsen blev det afvist, at nogle af de nævnte signaler havde foreligget i forbindelse med ebh banks opkøb af sparekassens aktier på børsen," skriver landsretsdommer John Lundum i meddelelsen.

Finn Strier Poulsen og Jørgen Svendsen var i Byretten i Hjørring hver idømt fem måneders ubetinget fængsel og tre yderligere medarbejdere var idømt tre måneders ubetinget fængsel. Sparekassen Himmerland, der nu er fusioneret med Sparekassen Hobro og hedder Jutlander Bank, var i byretten idømt en bøde på 5 mio. kr.

Frifundet direktør varsler opgør med Finanstilsynet

Frifundet bankansat brød grædende sammen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også