Nordea melder bankrådgiver til politiet

En bankrådgiver i Nordeas filial i Hammel er blevet meldt til politiet under mistanke for at trække penge ud af kunders konti.

Nordeas filial i den østjyske by Hammel har politianmeldt en medarbejder for igennem længere tid at have trukket penge ud af kunders konti. Det skriver Århus Stiftstidende. Filialdirektør Jan Labich bekræfter hændelsen over for avisen, men ønsker ikke at gå nærmere i detaljer.

”Men det er rigtigt, at vi har en sag, som er politianmeldt. Og det er vi meget kede af, for vi lever jo af tilliden fra vores kunder. Men de kunder, der er berørt, er alle orienteret, og de vil selvfølgelig blive holdt 100 procent skadesløse,” siger Jan Labich til Århus Stiftstidende.

Bankrådgiverens handlinger blev afsløret for et par måneder siden gennem bankens egne, interne procedurer. Jan Labich ønsker ikke at oplyse det samlede beløb i sagen, mens han blot vil sige, at det drejer sig om ganske få kunder.

Han siger desuden, at banken har undersøgt sagen grundigt, og at det er derfor, politianmeldelsen først sker nu. Det understreges samtidig, at bankens kunder kan føle sig 100 procent trygge. 

Sparekassen Sjælland anmelder medarbejder for bedrageri

Tønder Bank-ledelse efterforskes for brud på nedskrivningsregler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også