Royal Bank of Scotland forbereder drastiske nedskæringer

Den delvist statsejede Royal Bank of Scotland forbereder sig på nedskæringer i et sjældent set omfang, der vil gøre den tidligere storbank til en langt mindre spiller på bankmarkedet i Storbritannien. Mindst 30.000 stillinger ventes skåret fra over de kommende år.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Financial Times.

Banken, der er 81 pct. statsejet efter den måtte reddes i kølvandet på finanskrisen, ventes annoncere en tilbagetrækning fra mange af sine mere risikable forretningsområder, deriblandt investeringsbankvirksomhed, i næste uge.

- Min ambition er ikke at drive verdens største bank. Min ambition er at drive den bedste bank i Storbritannien, og det har intet at gøre med størrelsen. En masse af vores omkostninger er gamle omkostninger, der relaterer sig til at være en stor global bankgruppe, som vi ikke er mere, udtaler topchef i RBS Ross McEwan, ifølge Financial Times.

RBS har i dag 120.000 ansatte, hvoraf over en fjerdedel ventes at blive skåret fra over de kommende 3 til 5 år, i takt med at banken restrukturerer sig med fokus på tre nøgleområder; privatkunder, små forretningsdrivende og større virksomheder.

- Det bliver en monster restrukturering, udtaler en britisk bankanalytiker om Royal Bank of Scotlands planer, ifølge Financial Times.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også