SEB løfter Danske efter talknuseri

Svenske SEB Enskilda løfter fredag morgen sit kursmål for Danske Bank. Det sker efter en analyse af de europæiske bankmyndigheders seneste tal for de europæiske banker.
AF RITZAU FINANS

Kursmålet for Danske Bank lyder nu på 170 kr. mod tidligere 148 kr. Anbefalingen er fastholdt på "køb".

- Vores analyse har gjort os mere overbeviste om Danske Banks evne til at holde nedskrivningerne lave i de kommende år selv med makroøkonomisk usikkerhed. Det får os også til se det som noget mere sandsynligt, at Danske Bank kan opleve tilbageførsler fra nedskrivninger, skriver SEB i en note.

Talknuseriet har samtidig overbevist SEB om, at Finanstilsynets krav om ændringer i Danske Banks risikovægtede aktiver har været forkert.

- Samlet har det ændret vores syn på riskoen i Dansk Bank til det det bedre, skriver SEB.

Danske Bank-aktien stiger med 0,3 pct. til 138 kr. fredag morgen.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også