Petersson: Vi kan og skal ikke være en storbank

Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland, må droppe sommerferien i år. Der er simpelthen for travlt. Han kalder 2013 for "finalernes år" for banken i kølvandet på overtagelsen af Sparekassen Faaborg.
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen

Lars Petersson og Sparekassen Sjælland tog fusen på de fleste i den danske pengeinstitutsektor, da det Holbæk-baserede pengeinstitut tilbage i slutningen af maj offentliggjorde, at man lagde et bud på Sparekassen Faaborg, der kapitalmæssigt var noget klemt efter den tidligere direktørs massive ejendomsrelaterede udlån. Og den forestående overtagelse - hvis den altså bliver stemt igennem af de formelle organer - vækker også opsigt af den årsag, at man ikke laver en klassisk virksomhedsovertagelse. Faaborg kører videre med eget navn og ledelse - og skal drives som et datterselskab.

Måske er det derfor, at Lars Petersson i dagens udgave af Børsen kalder 2013 for "finalernes år" - fordi det er som at spille e finale at skulle vise den skeptiske omverden, at han gør de rigtige ting.

"Vi skal bevise, at vi har valgt den rigtige model. Vi skal føre bevis for, at den har gang på jord. Det bliver sindssygt spændende," siger Lars Petersson til Børsen.

"Det kan ikke nytte, at vi laver os om til en storbank. For vi kan ikke, eller skal ikke være en storbank. Vi tror på, at man kan drive flere lokalbanker. Og vi tror på, at det i fremtiden har en værdi at være lokal i stedet for, at man dagen efter opkøbet fjerner alle skilte og al identitet. Jeg tror, at vi kan vise vejen og varsle en interessant ny tid for lokalbankerne i Danmark," siger sparekassedirektøren.

Han fortæller samtidig, at der er så travlt i sparekassen i Holbæk, at han i år har droppet sommerferien.

 

Faaborg: Ikke færdig med udvidelse

Forsker advarer sjællændere mod fynsk bankkøb

Sjælland: Tilbud fremsat i al ydmyghed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også