FinansWatch

Forsker advarer sjællændere mod fynsk bankkøb

Fordelene er svære at få øje på som garant Sparekassen Sjælland ved købet af bank i Faaborg - men risikoen er til gengæld til at tage og føle på, vurderer forsker.

Lars Horn/AAU
Foto: Lars Horn/AAU

Jeres penge kommer i større fare, hvis I siger ja til overtagelsen af Sparekassen Faaborg.

Sådan lyder advarslen fra seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull til Sparekassen Sjællands repræsentantskab, der skal sige god for købet af Sparekassen Faaborg.

Repræsentanterne er nemlig også garanter i Sparekassen Sjælland - og hvis de siger ja til brylluppet med den tabsplagede børsnoterede bank på Fyn, så kommer deres garantkroner til at være markant mindre sikre, vurderer forskeren.

Dårligere bank

”Hvad får garanter i Sparekassen Sjælland ud af, at man køber Faaborg, ud over forøget risiko?,” spørger Lars Krull overfor FinansWatch.

Sparekassen vil vel indvende, at de på sigt får en større og mere manøvredygtig bank?

”Ja, men man køber jo ikke en ubetinget god bank, men en dårligere bank. Der er tale om ændrede forudsætninger for garanterne, der kan se frem til en større risiko, fordi Sjælland skal levere solvens til Faaborg.”

Faaborg-ejer falder efter banksalg

Kan ikke se ide i at stemme for

Ville du som en del af repræsentantskabet og dermed også garant i Sparekassen Sjælland stemme for overtagelsen?

”Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor dette skulle være en god ide for garanterne i Sparekassen Sjælland – hvilken grund har de som garanter til at gå ind i det her. Det kan godt være, at Lars Petersson (adm. direktør i Sparekassen Sjælland, red.) kan stille sig op og sige, at man på sigt får nogle erhvervsøkonomiske effekter, der igen på sigt kan give bedre indtjening. Det kan sådan set også være rigtigt nok. Men her og nu har du nogle garanter, som godt nok ikke er låst inde, men som ifølge vedtægterne kun kan få deres penge ud én gang om året – og lige her og nu får de en forøget risiko. Det er jo ikke sådan særlig kreditorvenligt at øge risiciene," siger Lars Krull og uddyber:

”Jeg vurderer, at vi er på vej ind en gråzone her. Det kan godt være, at direktørerne bliver sure på mig, når de læser det. Men det er altså ikke et nyt synspunkt, at man skal behandle sine garanter ordentligt, og det, er jeg ikke sikker på, sker her. Man er blevet garant i Sparekassen Sjælland under visse forudsætninger, og de inkluderer nødvendigvis ikke, at man pludselig skal til at drive en presset bank på Fyn, og garantere for virksomheden derovre.”

Sjælland: Vi skal være finansielt kraftcenter

 

Mere:

Faaborg-ejer falder efter banksalg

Tradere tror på Faaborg-overtagelse

Sjælland: Tilbud fremsat i al ydmyghed

Sjælland: Vi skal være finansielt kraftcenter

Kurshop til Faaborg efter købstilbud

Sparekassen Sjælland køber Faaborg

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere