Forbrugerombudsmanden lader Coop og Entercard slås i fred

Forbrugerombudsmanden har afvist at gå ind i sagen mellem de stridende parter Coop Bank og Entercard. Coop melder om 6.000 frustrerede medlemmer. (Opdateret)
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

I en pressemeddelelse skriver Coop Bank, at Forbrugerombudsmand Henrik Øe, på et møde i dag, har meddelt, at han ikke vil gå ind i striden mellem Coop Bank og Entercard.

”Begge parter havde klaget over vildledende markedsføring. Det har han meddelt, at han ikke vil gå ind i. Samtidig havde Forbrugerombudsmanden selv ønsket at undersøge om Entercard overtrådte § 60 i betalingstjenesteloven ved uopfordret at sende betalingskort til forbrugere. Det er hans vurdering, at det ikke er en overtrædelse af § 60,m” skriver Coop i meddelelsen.

Forvirring

 ”Vi har forståelse for, at Forbrugerombudsmanden ikke har til hensigt at gå ind striden, selv om den har skabt forvirring hos mange forbrugere,” siger adm. direktør Allan Nørholm, Coop Bank ifølge pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen betoner direktør hos Coop Bank, Allan Nørholm, at det er vigtigt for Coop, at de 100.000 nuværende indehavere af et CoopPlus Mastercard får ordentlig og lødig information om, hvad de kan gøre, når det nuværende kort udløber med udgangen af denne måned.

”Her betoner Forbrugerombudsmanden, at Entercard naturligvis skal sikre kunderne information om, hvordan de kan afmelde deres kort, og indfri eventuel gæld,” siger Allan Nørholm.

Storm af henvendelser

Ifølge meddelelsen tilbyder Entercard nu et almindeligt kreditkort, som intet har med Coop at gøre, til de nuværende 100.000 kortholdere.

”Det har medført en storm af klager fra medlemmer af Coop. Coop har centralt modtaget over 6000 henvendelser fra frustrerede medlemmer. Hertil skal lægges de mange tusinde personlige henvendelser af samme karakter i Coops butikker,” skriver Coop i pressemeddelelsen.

I samme ombæring skriver Coop, at man tilbyder et nyt kort, Coop Mastercard. Det nye Coop Mastercard er et kombineret medlems- og betalingskort med en række fordele.

 

Coop afviser brud på god skik 

Entercard til modangreb på Coop 

Coop lancerer lynoffensiv i norsk kortstrid 

Coop kæmper for at undgå kortkaos 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også