Saxo sælger Euroinvestor langt under købspris

Saxo sælger sin ejerandel i Euroinvestor til en kurs på 7,125 kr. pr. aktie. Da man købte sig op over 70 pct. i 2011 skete det til en pris på 15 kr.
Foto: 3XN + Adam Mørk
Foto: 3XN + Adam Mørk

96 mio. kr.

Så meget for Saxo Bank får for bankens majoritetspost i Euroinvestor, lidt mere end to år efter man købte sig op fra 33 pct. til de 72,34 pct., man sælger i dag.

Saxo Bank køber Euroinvestor 

Salget sker til kurs 7,12 kr. pr. aktie mod de 15 kr., Saxo lagde som pligtbud i 2011.

”Fokus vil være på tilvejebringelse af information, som er væsentlig for folk, der interesserer sig for finansmarkederne. Det kan du knytte sammen med, at vi selvfølgelig har en interesse i, at vi kan få kunder i Saxo Bank, og hvis du har informationsflowet og samtidig vil handle, kan vi tilvejebringe begge dele,” lød forklaringen på købet fra bankens direktør for pengeinstitut- og onlineaktiviteter i 2011, Stig Pastwa.

Ud med tab

Hvis købet af ca. 36 pct. af aktierne umiddelbart op til pligtbuddet i 2011 skete til en sammenlignelig kurs betyder det, at enhver fortjeneste på Saxo's oprindelige 33 pct. af Euroinvestor, som man har man haft siden stiftelsen af selskabet i 2009, bliver spist op - og at finanshuset dermed formentlig har tabt et pænt millionbeløb på sin investering.

Saxo Bank i pligtbud på Euroinvestor 

Køberne bag Saxo's aktiepost er nu forpligtet til at komme med et indløsningsbud på aktien, der sidst blev handlet den 29. maj til kurs 8,50 kr., hvilket svarer til en samlet markedsværdi på 165 mio. kr.

MediaWatch skriver, at Saxo Bank A/S sælger sin andel af investeringssitet til grundlæggerne af sitet, brødrene Alminde, og en kreds af tre investorer.

"Jeg og min bror og en investorkreds laver et buyback af Euroinvestor. Det betyder også, at vores aktiepost i Boliga ikke er til salg længere," siger Jens Alminde til MediaWatch.

 

Opdateret

 

Tidligere:

Saul ny topchef i Euroinvestor

Saxo Bank i pligtbud på Euroinvestor

Euroinvestor skal give Saxo Bank flere kunder

Saxo Bank køber Euroinvestor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også