Coop får grønt lys til at åbne bank

Brugsforeningen Coop tager nu første skridt mod etablering af en bank og får repræsentantskabets godkendelse til planerne.
AF RITZAU FINANS

Coops øverste myndighed, Landsrådet, har i denne weekend godkendt, at koncernen kan etablere sin egen bank. Det betyder, at en ny bank kan være en realitet inden længe.

- Tanken er at etablere en meget enkel bank, der kan give vores 1,3 millioner medlemmer kontante fordele i form af nogle enkle produkter med gode renter og gennemsigtige vilkår.

- Det er der efter vores vurdering en betydelig efterspørgsel efter, siger Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, i en pressemeddelelse.

Sådan bliver renterne i Brugsen  

Banklicens

Næste skridt er at ansøge om en banklicens fra Finanstilsynet, hvorefter den egentlige etablering kan gå i gang.

Når det er sket, vil de første konkrete bankprodukter blive tilbudt medlemmerne af Coop. Ifølge planen sker dette i løbet af efteråret.

Allerede fredag kunne Berlingske berette om Coops bankplaner. Ifølge avisen kommer Coop til at kunne til at til tilbyde sine kunder enkle bankprodukter som forbrugslån, kassekredit og netbank.

Utilfredse med nuværende banker

Satsningen skyldes ifølge Berlingske, at en stor del af forbrugerne er utilfredse med de eksisterende banker. De efterspørger en bank med en mere overskuelig og gennemsigtig forretningsmodel.

Lanceringen af Coop Bank handler for detailkæden om at øge forretningsomfanget og salget i sine butikker, og forundersøgelserne viser stor interesse.

Coop regner med at nå 234.000 kunder i løbet af 10 år.

Familier vil kunne spare

Men satsningen bliver dyr. Det første år kalkulerer Coop med at tabe 50 millioner kroner, og i løbet af de første 10 år forventes et beskedent overskud på 27 millioner fra banken.

En gennemsnitsfamilie vil årligt kunne spare mellem 500 og 2000 kroner ved at flytte sin bankforretninger til supermarkedskædens bank, skønner Coop ifølge Berlingske.

Coop ejer og driver daglivarebutikkerne Fakta, Irma, SuperBrugsen og Kvickly.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også