Coop Bank åbner til efteråret

Supermarkedskæden Coops nye banksatsning skal skydes i gang i efteråret, og der skal hentes 70.000 kunder inden årets udgang, viser en forretningsplan som Berlingske Business er i besiddelse af.

Hvis Finanstilsynet skynder sig og får givet Coop den ønskede banklicens i starten af maj, så vil supermarkedskæden allerede i efteråret søsætte en ny bank.

Det skriver Berlingske Business, som er kommet i besiddelse af koncernens forretningsplan for banken.

Avisen skriver at der skal investeres 450 mio. kr. i projektet, som skal tiltrække 70.000 kunder allerede i det første leveår, 2013, som med en efterårslancering bliver et kort et af slagsen.

Banken forventes at give underskud de første tre år, men fra 2016 skal bundlinjen være sort med et lille overskud på knap 5 mio. kr.

Ideen er at spille på andelstanken, så kunderne forbinder banken med gode værdier frem for profitmaksimering.

"Der er et udtalt behov for en bank, der er skåret helt ind til benet, er transparent og med et værdigrundlag, der lægger afstand til de oplevede grådige banker," står der ifølge Berlingske i forretningsplanen.

Coop Bank, som navnet angiveligt bliver, skal også være blandt de billigste banker, og der vil ikke blive tilbudt såkaldte 'impulslån' eller tvivlsomme 'investeringsprodukter'.

Formand Lasse Bolander har ikke ønsket at kommentere Berlingskes oplysninger før repræsentantskabet har stemt om forslaget om at åbne bank.

Advarsel mod Coops bankdrømme

Dansk supermarkedskæmpe i fuld gang med at realisere bankdrøm

Banksultent supermarked har uld i mund om rekruttering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også